Post by Sarah on Dec 18, 2006 14:44:41 GMT 1
Kære dagbog... Selvom jeg prøver at glemme dem bliver jeg ved med at mindes om dem. De dukker pludselig bare op i mit hoved og så sker det at jeg ikke aner hvor jeg er eller hvem jeg er.... Jeg er bange for en dag at blive helt vanvittig begrund af det. Men selvom jeg en dag måske kommer til at glemme dem, kommer jeg aldrig til at glemme den satans vampyr der stod bag det hele!
Nogle gange opgiver jeg, og tror det hele er håbløst og siger til mig selv at vampyren måske allerede er død. Men hvad nu hvis vampyren lige nu allerede er i gang med sit næste offer? Og jeg gør ingenting ved det fordi jeg er så ynkelig og bare sådan giver op? Ligesom da jeg ikke gjorde noget som helst ved det, da min mor døede. Te stille fordi jeg var så bange? Tænkte kun på mig selv?
Sarah...
Nogle gange opgiver jeg, og tror det hele er håbløst og siger til mig selv at vampyren måske allerede er død. Men hvad nu hvis vampyren lige nu allerede er i gang med sit næste offer? Og jeg gør ingenting ved det fordi jeg er så ynkelig og bare sådan giver op? Ligesom da jeg ikke gjorde noget som helst ved det, da min mor døede. Te stille fordi jeg var så bange? Tænkte kun på mig selv?
Sarah...
